Vi søger en sygeplejerske til Fanø Kommunes Sygeplejeteam
Salva questo lavoro e mantieni la tua ricerca organizzata
Crea un account gratuito per salvare lavori, creare avvisi e tornare a questa inserzione dalla tua dashboard.
Continuando accetti i nostri Termini & Informativa sulla privacy.
Vi søger en sygeplejerske til Fanø Kommunes Sygeplejeteam Kære sygeplejerske – søger du nye og spændende udfordringer?
Vi har en ledig stilling på 30-37 timer om ugen med arbejde hver 4. weekend. Timetallet aftales individuelt.
Hos os møder du ind til en arbejdsdag med alsidige faglige udfordringer, tæt kontakt til borgerne og et stærkt samarbejde på tværs af Sundhed og Omsorg.
Vi skaber meningsfulde og sammenhængende løsninger for borgerne med afsæt i Fanø Kommunes værdier: Ansvar, Respekt og Mening.
Du bliver en del af et velfungerende sygeplejeteam med 12 fagligt stærke kolleger, som døgnet rundt leverer kommunal sygepleje til borgere i eget hjem, i plejeboliger, på midlertidige pladser og i kommunens sundhedsklinik.
Vi er et dynamisk team med humor, høj faglighed og et stort engagement i både borgerne og hinanden.
Vi arbejder for at skabe trygge og sammenhængende forløb for borgere med komplekse sundheds- og plejemæssige behov. Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og livssituation understøtter vi sundhed, mestring, rehabilitering og livskvalitet.
Teamet varetager komplekse sygeplejefaglige indsatser, herunder akutte forløb, forebyggelse, tidlig opsporing af ændringer i helbredstilstanden og basal palliation.
Som sygeplejerske får du ansvar for at bidrage til kontinuitet og kvalitet i borgerforløbene. I funktionen som kontaktsygeplejerske arbejder du med sygeplejefaglig udredning, planlægning, koordinering og opfølgning i tæt samarbejde med borgere, pårørende, praktiserende læger og øvrige samarbejdspartnere.
Du får samtidig en central rolle i den faglige udvikling gennem sparring, vejledning og kompetenceudvikling af SOSU-medarbejdere og øvrige kolleger. Sammen sikrer vi høj kvalitet og en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, mål og ønsker.
Basal palliation er en naturlig del af vores arbejde. Derfor forventer vi, at du bidrager til, at borgere med livstruende sygdom og deres pårørende oplever lindring, tryghed og værdighed gennem hele sygdomsforløbet.
Du får desuden mulighed for at bringe dine særlige kompetencer og interesser i spil og være med til at udvikle fremtidens kommunale sygepleje i et tværfagligt fællesskab med fokus på kvalitet, læring og borgerværdi.
Om arbejdspladsen
Sygeplejeteamet er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg og har base på Vangled 32 i Nordby. Her deler vi aktuelt adresse med Helhedsplejen. I den kommende tid flytter flere af kommunens afdelinger til adressen, herunder Visitationen samt Social og Myndighed, som forventes at være på plads inden for den næste måned.
Vi arbejder i grundplaner med weekendvagt hver 4. weekend. Grundplanen indeholder desuden enkelte nattevagter svarende til tre nattevagter i løbet af fire uger.
Vi søger en sygeplejerske, der
brænder for borgernær sygepleje og for at bidrage til en sammenhængende helhedspleje
kan håndtere både stabile, komplekse og akutte forløb
arbejder selvstændigt og bidrager konstruktivt til mono- og tværfagligt samarbejde
kommunikerer professionelt og sikkert med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
kan observere, vurdere og iværksætte relevante sygeplejefaglige indsatser
anlægger et helhedsperspektiv på borgerens situation og sygdomsforløb
Vi tilbyder
gode muligheder for faglig udvikling og sparring
et individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsforløb med afsæt i dine erfaringer og behov
engagerede og dygtige kolleger
et anerkendende arbejdsfællesskab med nærhed til både kolleger, ledelse og samarbejdspartnere
medindflydelse og mulighed for at præge den fortsatte udvikling af den kommunale sygepleje i tæt samspil med Helhedsplejen
en overskuelig organisation, hvor helhedssyn og korte beslutningsveje præger hverdagen
Om Fanø Kommune
Fanø Kommune er en lille og velfungerende kommune, hvor helhedssyn præger beslutningerne. Vores v